Jeg er en kunstner med stor forkærlighed for det abstrakte. Jeg bevæger mig bredt indenfor genren alt efter temperament, og udfordrer gerne mig selv kunstnerisk. Dette kommer til udtryk gennem variationen af mine værker. Kendetegnet i mine værker er dog altid det frie maleriske udtryk og den indgående brug af farvekombinationer.

Jeg lader mig inspirere gennem hverdagen og livets mange uforudsete situationer. Mine malerier har sit eget selvstændige sprog med rødder i COBRA kunsten som jeg nyder at iagttage.